Kliniske sygeplejespecialister i Danmark

Af Pia Topp Langaas og Ricco Sølvberg, sygeplejersker, Odense Universitetshospital


I en tid hvor manglen på sygeplejersker og motivationen blandt de tilbageværende sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen er dalende, bør der ligge en interesse fra DSR, ledere og politikere i at der kigges på de danske sygeplejerskers kompetenceprofiler.
Her mener vi, at det som Ole Abildgaard Hansen konkluderer i hans Cand. cur. speciale er et bud på, hvordan man til gavn for sygeplejefagligheden, kan skabe en interesse for netop kliniske sygeplejespecialister. Begrundelserne for at indføre denne stillingsbetegnelse, kan være mange blandt andet behovet for udvikling og forbedring af den nuværende kliniske sygeplejepraksis, men også hvordan omverdenen ser på sygeplejeprofessionen.
Sådan som virkeligheden ser ud nu, så står vi overfor flere store problematikker, som vil trække essensen af sygeplejen ned på et mildest talt utilfredsstillende niveau. Såfremt de folkevalgte politikere, ledere i helhed og specielt DSR fortsætter med at fravælge den virkelighed, vi som sygeplejersker befinder sig i, når vi udfører vores profession, kan det få konsekvenser for sygeplejefaget.
Vi undrer os over, hvorfor DSR har fravalgt at gå ind i diskussionen omkring behovet for danske kliniske sygeplejespecialister(jvf. Ole Abildgaard Hansens definition ). Vi stiller os spørgende overfor den berøringsangst der er, da de specialister, i en vis udtrækning i vores optik, allerede eksisterer i den kliniske praksis. Så det er ikke et spørgsmål om, at opfinde den dybe tallerken igen, men at gøre brug af de allerede meget erfarne sygeplejersker, som findes i klinisk praksis. Vi tænker her ikke på de nuværende udviklingssygeplejersker, som er fjernet fra praksis og placeret på et kontor, men på de meget erfarne sygeplejersker, (ekspertsygeplejersker jvf. P. Benner) som har deres daglige gang i klinisk praksis og som har udgangspunkt i den daglige patientpleje og behandling. Med en vis portion velvilje, fra politisk, Dansk Sygeplejeråd og ledelsesmæssig side vil det være ganske realistisk, at uddanne danske sygeplejespecialister i samme ånd, som dem vi ser i f.eks. USA.
Endvidere ser vi med brugen af kliniske specialister, at der kan skabes et fagligt miljø, der kan gå ind og støtte op omkring de nyuddannede og nyansatte sygeplejersker i klinisk praksis. Det er netop tilstedeværelsen af en klinisk sygeplejespecialist, der kan være med til, at skabe den tryghed, ro og mulighed for fordybelse for de nyuddannede sygeplejersker, som de har brug for. Netop i en tid hvor der er fokus på de nyuddannedes kompetencer, og at det fra flere sider er påpeget, at de nyuddannede sygeplejersker har det svært med teoretisering og akademisering, når hverdagens krav ikke kan mestres/håndteres. Samtidig bør den kliniske sygeplejespecialist være en katalysator for brugen af evidensbaseret sygepleje til gavn for både kollegaer, patienterne og pårørende.
Men når det nu er sagt, må der være nogle der aktivt tager ansvar for og støtter op om de data Ole Abildgaard Hansen har indsamlet og finder det på tide at kaste sig ind i kampen, for at se på hvilke stillingsbetegnelser, der er relevante i fremtiden. Dette kunne jo være med til at sikre udviklingen og give øget karrieremuligheder i sygeplejeprofessionen som helhed. Lidt nytænkning kunne måske være med til, at fastholde sygeplejersker i professionen.

Måden hvorpå danske sygeplejersker profilerer sig på i dag, finder vi på ingen måder tidsrelevant. Dette kan have konsekvenser for rekrutteringen af unge til faget. Hvor er virkelighedsbillederne henne, som er taget i praksis? Vi finder det tankevækkende, hvorpå DSR er med til publicere billeder af ”søde” smilende sygeplejersker, hvis vi ønsker mere respekt for vores profession. Hvis omverdenen skal have et mere realistisk syn på, hvad det er vi som sygeplejersker laver og hvilken forskel vi gør i hverdagen, så må der andre metoder i brug.
En spændende tanke var om funktionen, som klinisk specialist ikke kunne være med til at sætte fokus på rekruttering bland de unge.. specielt unge mænd… skal vi væk fra den Florence Nightengale mentalitet, som har præget sygeplejen i så mange år og i stedet begynde at fokusere på, at sygeplejefaget i det 2100 århundrede, som et fag med pondus – et fag med meget professionelle folk, som dagligt bærer et stort ansvar på deres skuldre og som formår at gøre en forskel.
Dette kunne bevirke, at det blev attraktivt for unge af begge køn, at søge ind i sygeplejefaget. Så set med vores øjne har vi alt at vinde og intet at tabe ved at implementere kliniske specialister og derved fremtidssikre sygeplejen.