Klare organisatoriske linjer i sygeplejen – et bedre tilbud til alle patienter

af Marie Baastrup, Cand. cur., Bach.jur., Kvalitet- og udviklingssygeplejerske, Kardiologisk – Endokrinologisk Afdeling, Hillerød Hospital

Connie Kruckows indlæg på denne blog viser med al tydelig at der behov for ikke kun en debat om kliniske sygeplejespecialister og deres evner og gavn, men behov for en debat om hele organiseringen af sygeplejen i Danmark. At Connie Kruckow på en blog omhandlende kliniske sygeplejespecialister replicerer på de tidligere indlæg med et indlæg omhandlende kliniske ekspertsygeplejersker er et godt eksempel på manglen af entydighed og klarhed i anvendelsen af stillingsbetegnelser i dansk sygepleje. En mangel Ingrid Egerod allerede for 12 år siden påpegede og afdækkede i tidsskriftet Sygeplejersken med artiklen ” Titlernes tag selv bord”. Siden er der ikke blevet mindre tag selv bord og DSR bidrager til buffeten med deres oplæg om indførelsen af kliniske ekspertsygeplejersker. I den internationale litteratur er beskrevet problemer i både USA og England med at afgrænse betegnelser som clinical nurse specialist og advanced nurse practitioner og deres virksomhedsområder fra hinanden. I stedet for at tage ved lære af disse organisatoriske erfaringer sundhedssektorerne i disse lande har draget vedrørende forskellige stillingsbetegnelser og funktioner plukkes klinisk ekspertsygeplejerske ud og lanceres af DSR som en styrkelse af sygeplejen til kronisk syge.

Ovenstående er ikke udtryk for at der ikke er behov for kliniske ekspertsygeplejersker såvel som kliniske sygeplejespecialister. Tværtimod viser evalueringerne fra Holland jo netop som Kruckow påpeger at de har en væsentlig betydning for sikring og øgning af kvaliteten i patientforløb hos ikke kun kronisk syge. Væsentligt er det dog at bemærke at der er tale om evalueringer og ikke forskningsbaseret viden om betydningen af anvendelsen af kliniske ekspertsygeplejersker. I stedet for at indføre (endnu) en stillingsbetegnelse bør DSR i stedet efterlyse og støtte forskning om betydningen og effekten af at have sygeplejersker i specialist funktioner, så indførelsen af stillingsbetegnelser er motiveret af et forskningsbaseret veldokumenteret grundlag i stedet for at være motiveret af hvad der ligner politiske hensyn og endnu et forsøg på sætte sygeplejen på landkortet.

Patienter i Danmark er bedst tjent med forskningsbaseret sygepleje – det være sig om det handler om alt fra ernæring, sårpleje, mobilisering eller de organisatoriske forhold. Det har både Joint Commission og IKAS konstateret og udarbejdet deres standarder herefter. Nu er det vist på tide DSR bidrager hertil så vi kan få klare forskningsbaserede organisatoriske linjer i dansk sygepleje – til gavn for alle patienter.