af Connie Kruckow, formand Dansk Sygeplejeråd
Der er i dag mere end 1,7 mio. danskere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. I 2020 vil tallet være steget til ca. 2 mio. kr. Men det danske sundhedsvæsen er langt fra indrettet til at varetage de kronisk syges behov for sygepleje og behandling. Mange får ikke den efterbehandling, patientrettede forebyggelse, undervisning i egenomsorg mv., de har behov for.
Hvis sundhedsvæsenet skal sikre, at de kronisk syge får sundhedstilbud i verdensklasse, er det helt nødvendigt at tænke nyt. Mere af det samme er ikke nok.
Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at det danske sundhedsvæsen lærer af de gode internationale erfaringer fra bl.a. Holland, England og USA. Det er blot et udpluk af de lande, der har indført kliniske ekspertsygeplejersker (Advanced Nurse Practitioners), der har et udvidet ansvar for sygepleje og behandling af de kronisk syge.
En klinisk ekspertsygeplejerske er en sygeplejerske, der inden for et afgrænset felt har udvidet kompetence til bl.a. at iværksætte sygepleje og behandling og at ordinere undersøgelser og lægemidler. En række forudsætninger skal være til stede: F.eks. at patienten er blevet udredt af en (special)læge, og at ekspertsygeplejersken har den nødvendige videreuddannelse på højt niveau.
Evalueringer fra Holland viser, at ekspertsygeplejerskernes kliniske resultater er lige så gode – eller endda bedre – som når det er en læge, der har ansvaret for det kronisk syge. Oven i købet er 90 procent af patienterne mere tilfredse med sundhedstilbuddet, når det udføres af en klinisk ekspertsygeplejerske sammenlignet med de traditionelle sundhedstilbud.
Fordelene ved at indføre kliniske ekspertsygeplejersker i det danske sundhedsvæsen er mange:
· For patienterne betyder det langt bedre sammenhæng i patientforløbet, færre kontakter til forskellige sundhedsprofessionelle og høj patienttilfredshed.
· For sygeplejerskerne betyder det en ny karrierevej tæt på patienterne – og dermed bedre muligheder for at rekruttere og fastholde sygeplejersker.
· For sundhedsvæsenet betyder det større fleksibilitet, fordi flere sundhedsprofessionelle får adgang til at sikre, at de kronisk syge får de sundhedstilbud, de har behov for, f.eks. i form af begrænset ordinationsret til de kliniske ekspertsygeplejersker.
Dansk Sygeplejeråd fremlagde i 2007 et konkret udspil om, hvordan der kan indføres kliniske ekspertsygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Nu er det op til beslutningstagerne i Folketinget, regioner og kommuner at føre forslaget ud i livet.
http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/203/pjece_kliniske_ekspertsygeplejersker_0701.pdf
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kommentar til Indlæg af Connie Kruckow-
af Ricco Sølvberg og Pia Topp Langaas, Sygeplejersker, Odense Universitetshospital.
Den første tanke man får umiddelbart efter at man har læst Connie Kruckows indlæg er, at vi tager lige 30 års ørkenvandring igen.
En anden tanke er, at vi som sygeplejersker igen skal gå ind og overtage funktioner for en anden faggruppe ... hvilket her vil sige lægerne for at afhjælpe dem med deres nomeringsproblematikker. Her er det så, vi spørger er det den vej vi vil i sygeplejen. Mener DSR og Connie Kruckow at ved, at vi overtager en del af lægernes arbejde opnår anerkendelse i sygeplejen eller er DSR ude i et politisk ærinde, hvor det kun er de kronisk syge patienter der er i fokus.
Det store spørgsmål er så, har Connie Kruckow overhovedet forstået essensen af Ole Abildgaard Hansens undersøgelse eller er det mere et spørgsmål om at man forsøger at sælge en politisk ide fra DSR side – kliniske ekspertsygeplejersker funktionsområder kontra de funktionsområder som den kliniske sygeplejespecialist har jvf. Ole Abildgaard Hansens speciale ligger så langt fra hinanden, at man kan spørge sig selv hvilke interesser DSR forsøger at efterkomme.
Set i vores optik, bliver det den politiske dagsorden i DSR der er vigtigere end deres medlemmers ønske om forbedringer af den kliniske sygepleje i afdelingerne. Er det vigtigere for DSR at efterkomme politiske ønsker frem for, at bevare den grundlæggende tanke bag alt sygepleje og fremtidssikre sygeplejen? Er det fordi man i DSR har den opfattelse at man vil opnå større opbakning både fra politisk og befolkningens side ved at indføre tiltag til de kroniske syge i stedet for at arbejde på/indføre tiltag der vil højne kvaliteten af sygeplejen generelt. Her er det så vi efterspørger tiltag som kan og vil løfte sygeplejen generelt til gavn for alle kategorier af patienter.
Hvorom alting er, kan vi konkludere, hvis Connie Kruckow og DSR med deres indlæg er et bud på hvordan man fremtidssikre sygeplejen så ser fremtiden for sygeplejen i vores optik ikke lys ud, man fravælger at tage de belyste problematikker alvorligt og igen indføre en ny stillingsbetegnelse, i stedet for at støtte op om allerede igangværende forskning om betydningen af kliniske sygeplejespecialister.
Send en kommentar